Struktur og planlægningsteknologier

DEMOS-10 

Består af en lille sensor, der automatisk sender data om borgerens aktivitet til en online portal. Sensoren måler kroppens position og bevægelse minut for minut, døgnet rundt. De indsamlede data lagres og analyseres i vores online portal, hvor fagpersonale kan se hvornår borgeren ligger, står/går, er urolig eller afslappet. 

Døgnrytmeskemaet kan anvendes som tillæg til eller erstatning for de normale uro-skemaer og til at vurdere borgerens generelle trivsel. Ydermere kan I bruge det som beslutningsgrundlag for eventuelt nye plejetiltag.

MoreMemo 

MoreMemo er en billedramme, hvor du har mulighed for at indsætte billeder, aftale og se klokkeslettet, samt modtage videoopkald.

Løsningen er egnet til borgere, der er let til moderat hukommelsessvækket og kan medvirke til at

forebygge ensomhed.

Skolen har 2 MoreMemo- begge findes i SIMULab 2.

Den ene er der lagt billeder og aftaler ind i forhold til en case person, så du kan se hvordan den fungerer.

Den anden, MoreMemo 1, kan undervisere booke i Outlook under ”simulationsudstyr”, så eleverne kan arbejde med at oprette i kalenderen.


Sunu Band 

Et diskret armbånd specielt designet til blinde og svagtseende. Armbåndet består af en rem og en overflade, præcis ligesom et helt almindeligt armbåndsur. Rejs verden rundt med Sunu Band som tilbehør til din hvide stok eller sammen med din førerhund! Sunu Band er udstyret med en ultralydssensor der registrerer fysiske forhindringer foran dig. Det betyder at du langt nemmere og langt mere sikkert kan navigere rundt, både udenfor og indenfor, netop fordi Sunu Bands ultralydssensor opdager fysiske objekter, også i hovedhøjde.

ShowMyDay

ShowMyDay er et digitalt pædagogisk hjælpemiddel med særligt fokus på struktur, genkendelighed og forudsigelighed for den enkelte bruger og kan bruges både af børn, unge og voksne som har gavn af en visuel struktur. Indeholder app til brugeren og en platform til fagpersonale/pårørende. 


SOSU Syd har adgang til Appen gennem 5 IPads, der kan reserveres af undervisere gennem Outlook under Tech. Ipads hedder “Sundheds Apps”

-Klik på billedet til venstre og se, hvordan Appen fungerer.

-Klik på linket herunder og se, hvordan du planlægger i ShowMyDay.

-Koderne nederst på siden er til at planlægge forløb. 

HUSK ikke at gemme koderne på din computer, da den skal kunne bruges af flere brugere.

Klik her for koder til login på ShowMyDay.